tirsdag den 15. januar 2013

Mit liv med billedkunst.

BARNDOMMEN
Som barn blev jeg ofte taget med rundt på alle mulige slags udstillinger. Det var måden, vi var sammen på i min familie, når vi skulle hygge os. Det blev til alt fra biludstillinger og blomsterudstillinger m.m. i Bellacentret, museumsbesøg og mange spændende udflugter til Louisiana.
Min far byggede selv de huse, vi boede i og anlagde fantasifulde haver. Min bror og jeg, som helst skulle være stille og dekorative, blev forsynet med rigelige mængder af tegnepapir og tusser i alle farver. Den bedste måde, hvorpå vi kunne fange vores forældres opmærksomhed på, var når vi klistrede hele værelset til med tegninger og inviterede til fernisering i det, vi kaldte for "Lille Louisiana". Vi var i. øvrigt også så rigeligt forsynet med Bilofix og Legoklodser, så der blev gjort meget for at støtte os i vores kreativitet.

UNGDOMMEN
Allerede, da jeg var en lille pige, regnede man med, at jeg ville komme på Kunsthåndværkerskole eller Kunstakademi. Så derfor fandt jeg på noget helt andet og krøb omkring familiens spådom, som katten om den varme grød. Jeg malede og udstillede mine billeder, lærte akvarelteknikker på Brogården ved Strib og grafik på Herning højskole og endelig i 1980 overgav jeg mig til min skæbne.

KOLDING KUNSTHÅNDVÆRKERSKOLE  Designskolen i Kolding
Jeg søgte ind på Kunsthåndværkerskolen i Kolding på tekstillinien. Få dage før optagelsesprøven gik det op for mig, at jeg ikke havde andet end et hav af hønsestrik og hæklede hatte at tage med, så jeg skyndte mig at sy en serie små billedtæpper på min gamle trædesymaskine.
Jeg blev optaget og startede på tekstillinien, men havde ikke temperament til at sætte en væv op og vente i dagevis på resultatet af min kreativitet - og mine lærere mente, jeg var for "god til at tegne" til ikke at være på linien for tegning og grafik.
Et halvt år inde i forløbet, stod det mig klart, at jeg blev nødt til at skifte spor og jeg trivedes ikke i den til tider intrigante og anspændte "hønsegård" og den gammeldags tilgang til det tekstile udtryk. Sidstnævnte ændrede sig dog til, at tekstillinien blev et af de mest spændende og eksperimenterende afdelinger på skolen blot nogle få år efter mit skift.

OG SÅ BLEV JEG MOR
Det var for sent i forløbet at springe direkte over i en 1. klasse på grafiklinien, så jeg blev løsgænger det sidste halve år og var fri til at deltage i de emner, jeg havde lyst til. På den måde kom jeg til at sidde i klasse med flere, som senere blev min lærere. Jeg skulle ikke til optagelsesprøve igen. De produkter, jeg havde fremstillet i det halve år var nok til, at jeg var sikret en plads, så jeg startede forfra med min uddannelse i en ny 1.klasse 1981, men nu på linien for tegning og grafik. Allerede inden jeg var færdiguddannet, blev jeg gæstelærer på Kolding højskole.

Den første tid som studerende blev, som det ofte er med mange unge mennesker sammen; en  masse fester og nattelange byture. Ja, det gik nok ud over studiet og selv om jeg aldrig hang i en tynd tråd, så fik jeg i hvert fald ikke udnyttet mit potentiale fuldt ud. Så på sin vis var det mit held at jeg blev gravid. Når jeg skulle passe på et foster- og senere et lille barn, blev jeg nødt til at passe på mig selv. Det gav ro til at passe min uddannelse, men jeg blev jo nødt til at tage orlov, selvom Silke meget passende ankom lige midt i sommerferien.

Så jeg startede altså i endnu en ny klasse, men denne gang en 2.klasse i 1983 og jeg tog afgang i 1986. På det tidspunkt var der åbnet op for, at man kunne tage et ekstra år, et femte år med fordybelse, men det havde jeg jo allerede taget, så jeg blev nødt til at springe ud af det trygge miljø og videre i livet med min lille, dejlige pige, som snart kom til at imponere de andre piger i børnehaven, når de pralede med at de gik til rytmik eller spejder. Silke sagde så: "Jeg går til croquis og klassisk ballet." Det kunne nok lukke munden på dem for en stund, men den kom dog hurtigt på vid gab i overraskelse, når hun forklarede, hvad "croquis" var.

REKLAMEBUREAUERNE I ODENSE
Vi flyttede til Odense og jeg jobbede på forskellige reklamebureauer og et skiltefirma, hvor jeg bl.a. lavede facade reklamer m.m. Jeg underviste også på den lokale billedkunstskole. Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg ikke trivedes blandt moderigtige "Karl-smarter" i reklameverdenen og at jeg ikke kunne lide idéen i at sælge noget til folk, som de ikke vidste, de manglede. Tempoet, hvor alt helst skulle være færdigt i går - brød jeg mig heller ikke om. Jeg kunne godt lide at arbejde som "free lancer designer" og havde nogle gode indtægter fra et stort reklamebureau, hvor jeg som oftest skulle sidde og ryste idéer ud af ærmet (min yndlingsbeskæftigelse), mens jeg blev serviceret af både den kreative og den administrative chef. Ind imellem lavede jeg nogle skitser, men slap for alt det kedelige, nemlig rentegning. Det havde de jo folk til. Men skønt både timeløn og job var herligt, så var der jo ikke timer nok til, at jeg kunne leve af det alene.

OG SÅ BLEV JEG GIFT
Jeg var lokalredaktør på Kunstavisen i nogle år og lærte at lave stentryk på Litografisk værksted i Odense, inden min lille familie, nu på 2 børn og 2 voksne, flyttede til Sønderborg, hvor vi forpagtede en café. Det var mit job at arrangere udstillinger. Jeg underviste i tegning og design på EUC-syd i nogle år, startede en Kunstskole for børn på Sønderborghus og tog efteruddannelse på Kunsthåndværkerskolen: Institut for Unika design. Der fandtes faktisk ikke efteruddannelse for sådan en som mig. Grafisk Højskole ville ikke have mig. De sagde at jeg var overkvalificeret. Så klagede jeg min nød til Kunsthåndværkerskolen og fik et skræddersyet forløb  på et halvt år. Jeg havde mit eget projekt og tog kurser i bl.a. håndlavet papir med Anne Vilsbøl - og photoshop.
Bagefter fik jeg et meget selvstændigt job som leder af tekstillinien (Jeg ændrede hurtigt navnet til Kreativ linie) på Sønderborg produktionshøjskole, hvor jeg blev i lige knap 10 år. Ind imellem var jeg gæstelærer i billedkunst på højskoler og på en institution for psykisk handicappede m.m.

fortsættes...

onsdag den 2. januar 2013

Lidt 90'er design





Alt ,på nær forsiden på højskolekataloget her over, er skåret med skalpel i rød skærefilm. Det var tider. :)
Bomærke til Nordiske Kulturuger i Sønderborg 1993